Revolutionary Road

Kan vi allesammen være anderledes end hinanden?

Bliver man ikke bare mere ulykkelig af at forvente det ekstraordinære?

Er det ikke en illusion at tro, at man lever anderledes, mere følsomt, mere skarptseende og mere illusionsløst end alle de andre?

Er det nødvendigt at ændre rammerne, eller kan det intensive, foranderlige liv leves bag ligusterhækken?

Hvornår skal man finde værdien i det man har, og hvornår skal man rykke videre i jagten på nyt?

Hvordan værdisætter man det udfordrende og grænseoverskridende uden at se ned på dem, der trives i traditionen og det trygge?

(Og filmen kan stærkt anbefales!)