Befriet for ord

Jeg er et ordmenneske. Jeg indtager ord fra jeg slår øjnene op om morgenen til jeg ikke kan holde dem åbne mere. Når jeg spiser morgenmad læser jeg i avisen, på mælkekartonen og havregrynspakken. Går jeg gennem byen læser jeg vejskilte, prisskilte, reklamerne klistret udover busser, taxier, læskure og billboards på størrelse med bygninger. Når jeg kører i tuben snupper jeg en gratisavis, der ligger og flyder, og læser om kendte og ukendte kendte, som jeg egentligt ikke havde lyst til at vide noget om, eller lader øjnene glide henover reklamer for bilforsikringer og babymad. Selv når jeg er på wc læser jeg alt indenfor armslængde.

Og jeg bruger ord når jeg er sammen med andre mennesker. Jeg taler, overbeviser, beviser, afviser, kommunikerer, gør nar, forfører, spørger, inkluderer, ekskluderer, rækker ud, lukker ude med ord. Jeg forstå verden gennem ord, jeg påvirker verden med ord, ord, ord. Jeg er mine ord.

I går aftes, før jeg lagde mig til at sove, lagde jeg mig på sengen med lyset slukket og høretelefoner på og lyttede til tredje sats af Brahms tredje symfoni. Jeg forsøgte at undgå at lade mine tanker føre mig væk fra musikken og søgte bevist ind i den. Der var ingen tekst. Jeg lyttede, blev rørt, følte en menneskelig men ikke-verbal tilstedeværelse, der kommunikerede med mig. Jeg forstod og lyttedet til det, der ordløst blev fortalt. Og i 8 minutter og 54 sekunder var jeg befriet for ord.

En af de dage

... hvor man konsekvent undviger til den samme side som de personer, man er ved at støde ind i på gaden.

Åh åh, burkaen har kurs lige mod mig. Undviger til venstre... nej højre... nej venstre... "Sorry," ledsaget af beklagende smil.