onsdag den 31. december 2008

Ghita?



Martin "fra Ørum" X Factor har en overraskende lighed med Danmarks aldrende diva

onsdag den 10. december 2008

søndag den 7. december 2008

Objet trouvé 4

Skulpturer udført i tid





Martin Klimas

Objet trouvé 3

Fille fatale


For meget med for meget til og ekstra for meget ved siden af


Fra fantastiske Douglas Sirks Written on the Wind og All That Heaven Allows

fredag den 28. november 2008

Objet trouvé 2

High tech fashion

torsdag den 27. november 2008

Objet trouvé

Netkunst
http://www.maninthedark.com/

Endnu en iøjenfaldende, virkelighedsmanipulerende fladskærmsreklame


Verdens største badebold

torsdag den 20. november 2008

Flygeltyveri

I dag fandt jeg et flygel på gaden.

Eller det vil sige, det stod i en baggård under et halvtag. Jeg smilede helt spontant ved synet af det fantastiske instrument. Det stod på siden og benene var skruet af, men da jeg trykkede lidt på nogle af tangenterne kom der faktisk nogenlunde rene toner ud i den regnfuld baggård.

Jeg tror aldrig, jeg har haft så meget lyst til at stjæle noget før. Er det ikke fair game at tage noget, hvis det står efterladt i en baggård? Specielt hvis man virkelig, virkelig gerne vil have det?

mandag den 13. oktober 2008

mandag den 15. september 2008

Skørt, hva?!




Hella Joof kan være ret irriterende, men jeg tror, det var hende, der i et interview engang gjorde en meget præcis observation: Folk, der siger, de har en "skør" eller "sort" humor, er som regel lige præcis de mennesker, som IKKE er hverken skøre eller sorte.

"Tihi, hjemme hos os finder vi altid på sådan nogle skøre ting!" - gu' gør i garanteret ej!

torsdag den 21. august 2008

Forleden nat


Forleden nat kom jeg i tanke om
noget jeg oplevede
for så længe siden
at jeg fik højdeskræk da jeg fornemmede alle årene
mellem mig og dengang


Jeg kunne næsten røre ved fortiden
på trods af årtiernes afstand
og med et blev svimmelheden afløst
af melankoli over aldrig
at kunne komme tilbage

mandag den 11. august 2008

Bag enhver stor mand...

...står der en lillesøster og sparker røv:

Go go Martha!

http://www.youtube.com/watch?v=LOzZ20q7QC8

(Ej der må lige en klassisk Rufus med også: http://www.youtube.com/watch?v=M1ReFah2lCQ)

torsdag den 7. august 2008

"I vant to cut of all ze arms I vant to cut of the leg I vant to cut of the face"



Ugen hvor en californisk hundeelsker fik lavet fem kloner af sin elskede, afdøde pitbull Booger, var også ugen hvor en 41-årig østrigsk mand fik transplanteret to nye arme. Han mistede sine egne arme i en arbejdsulykke for seks år siden, og da en teenager blev konstateret hjernedød efter et biluheld var muligheden der for den armløse mand og hans team af ivrige læger.

I et interview med en af de involverede læger bevæger sagen sig fra sært til absurd på Dr. Strangelove-niveau. Med Wagner-tung tysk accent og et lille lystent smil i øjet bag de store briller fortæller professor Edgar Biemer, at der jo også var mange, der var bekymrede for, at det skulle være mærkeligt med et hjerte fra en anden person, men "... as you know nobody very much in reality cared about it!" Han mener dog alligevel, at det vil blive svært at finde donorer til den ny type transplantationer: "I zink itz would be much more akzeptabel if I azk I vant to take out ze kidney or ze liver and ven you tell them I vant to cut of all ze arms I vant to cut of the leg I vant to cut of the face."

lørdag den 26. juli 2008

Du er blevet 41.000 kr. fattigere

Tak, Jyllands-posten, fordi I antager, at vi allesammen er velbjergede, Weber grill-pudsende boligejere med friværdi til op over begge øre.

Nej, jeg er sgu ikke blevet 41.000 kr. fattigere på de sidste tre måneder, for jeg ejer ikke 41.000 kr.

Hrmpf!

http://epn.dk/privatokonomi/article1398049.ece

onsdag den 28. maj 2008

80 år gennem natten

Hvad tænker en senil 80-årig kvinde, mens hun cykler gennem natten? Jeg læste i avisen i dag om en senil kvinde, der stak af fra sit plejehjem på cykel kl. 18.30 og blev fundet stadig cyklende kl. 6.45 næste morgen.

"Hvordan kommer jeg hjem?"
"Jeg vil væk."
"Jeg kan ikke se de andre. Jeg vinder!"
"Hvem er jeg?"
"Hvis jeg cykler længe nok og hurtigt nok, kan jeg komme tilbage. Tilbage til de steder, jeg husker."
"Jeg er i live."
"Er jeg død?"
"Jeg skal nå frem til dem. Jeg savner ham."





Jeg har ikke cyklet i snart 5 måneder. Jeg savner at cykle i København!

søndag den 18. maj 2008

To klip jeg bliver glad af






(Er desværre lidt ude af synk, så man kan eventuelt bare lukke øjnene og lytte)

fredag den 9. maj 2008

fredag den 2. maj 2008

onsdag den 30. april 2008

Befriet for ord

Jeg er et ordmenneske. Jeg indtager ord fra jeg slår øjnene op om morgenen til jeg ikke kan holde dem åbne mere. Når jeg spiser morgenmad læser jeg i avisen, på mælkekartonen og havregrynspakken. Går jeg gennem byen læser jeg vejskilte, prisskilte, reklamerne klistret udover busser, taxier, læskure og billboards på størrelse med bygninger. Når jeg kører i tuben snupper jeg en gratisavis, der ligger og flyder, og læser om kendte og ukendte kendte, som jeg egentligt ikke havde lyst til at vide noget om, eller lader øjnene glide henover reklamer for bilforsikringer og babymad. Selv når jeg er på wc læser jeg alt indenfor armslængde.

Og jeg bruger ord når jeg er sammen med andre mennesker. Jeg taler, overbeviser, beviser, afviser, kommunikerer, gør nar, forfører, spørger, inkluderer, ekskluderer, rækker ud, lukker ude med ord. Jeg forstå verden gennem ord, jeg påvirker verden med ord, ord, ord. Jeg er mine ord.

I går aftes, før jeg lagde mig til at sove, lagde jeg mig på sengen med lyset slukket og høretelefoner på og lyttede til tredje sats af Brahms tredje symfoni. Jeg forsøgte at undgå at lade mine tanker føre mig væk fra musikken og søgte bevist ind i den. Der var ingen tekst. Jeg lyttede, blev rørt, følte en menneskelig men ikke-verbal tilstedeværelse, der kommunikerede med mig. Jeg forstod og lyttedet til det, der ordløst blev fortalt. Og i 8 minutter og 54 sekunder var jeg befriet for ord.

mandag den 28. april 2008

En af de dage

... hvor man konsekvent undviger til den samme side som de personer, man er ved at støde ind i på gaden.

Åh åh, burkaen har kurs lige mod mig. Undviger til venstre... nej højre... nej venstre... "Sorry," ledsaget af beklagende smil.

tirsdag den 18. marts 2008

Kig godt på denne røv




Det er vel en ganske pæn røv på en yngre, velformet fyr iklædt nogenlunde tidstypisk mode for 2008. Den optræder i en artikel fra Berlingske om at man i Florida nu vil forsøge at forbyde hængerøve - det kan jo ikke undre nogen, og er mindre interessant her.

Mere interessant er den lille kommentar, der indleder billedteksten: "Kønt er det ikke."

Kig godt på denne røv. Kunne man forestille sig, at et billede af en røv eller et brystparti på en ung, velproportioneret kvinde blev omtalt "Kønt er det ikke"?

Næppe, for trods den meget snak om seksualiseringen af kroppen i medierne, så er det altså stadig hovedsageligt kvindens krop. Mandens afklædte krop bliver derimod ofte hånet eller latterliggjort.

Fra striptease i reklamer (som Tuborgs T-beer) til komiske nøgenscener i film bliver mandens nøgne krop hånet, gjort komisk eller direkte frastødende. Hvorfor må mandens krop ikke være sexet? Hvorfor må den ikke være æstetisk?

Debatten om mediernes seksualisering af kroppen skyder ved siden af. For mandens krop er i virkeligheden underseksualiseret!

Så kig på godt på denne røv og gentag efter mig, sig det, skriv det, tryk det: "Go' røv!"

torsdag den 3. januar 2008

Giddens



tirsdag den 1. januar 2008